Mit mismods vinter på linie tre,
udsigten er dyster, ikke værd at se,
med grimme betonhuse,
med grimme fabrikker,
foran mig sidder en mand og drikker.
Jeg har ikke råd til billetten,
jeg spurgte en om hjælp.
Han sagde jeg skulle passe mig selv.
Himlen er blygrå
og det regner udenfor.
Manden foran mig er faldet om.
Jeg står af midt i et tordenvejr
og regnen er som tove.
Jorden er ved at gå under igen
og jeg er gået glip af alt det sjove.