En dommedagstung regnvejrsdag
hvor selv pinsebevægelsen står af
og selv håbet er nede og skrabe bunden-
Så synger en solsort en sonate af Brahms,
den må have lært den som lille.
En bjørn sætter sig roligt ned
og brummer en hyldest til Gud.
Der kommer en lille pause i regnen,
nu tør jeg godt gå ud.