Det
første tog det kommer
til tiden sådan omtrent,
det vil føre dig til steder
du aldrig før har kendt.
Du skal ikke side stille
men lege hvor du kan.
Når toget det er fremme
er du voksen, kvinde eller mand.
Når det næste tog så kommer
så gå bare glad ombord,
du kan lege indimellem
selv om du er blevet stor.
Der er ansvar på det tog,
tag det hvis du kan
og prøv at glæde andre
om du er kvinde eller mand.
Når det sidste tog så kommer,
stig så glad og tryg ombord,
du har købt billet til himlen,
Gud vil tro dig på dit ord,
at du gjorde hvad du kunne,
mere er en umulighed.
Toget stopper i paradiset,
glæd dig, du er med.