Åbne og uskyldige kommer vi til verden,
alt er såre godt en tid,
så hører vi og ser ting vi ikke skulle,
og uskylden bliver langsomt men sikkert revet ned.
Men inden i os selv der er en kerne
af naivitet som uskyld også er,
vi tror stadigvæk på verden,
mennesker er gode nok, hvad de også er.