To alt for store øjne,
arme og ben som spaghetti,
og en kæmpemave,
en lugt af ammoniak,

en stille gråd eller klynken,
og ellers stilhed til sidst

to levende, kvikke øjne lyser,
benene går som trommestikker,
og hænderne leger med en bold.
Lyden af latter og glade stemmer,
lugten af mild sæbe.
Sådan burde alle børn have det.
Burde de ikke?