Højtryk og lavtryk passerer hinanden
med kurs mod Danmark fra Skotland af.
900 hektopascal vil der være
og meteorologen vidste hvad han sagde.

Et lavtryk nærmer sig i fuldt firspring
med regn og torden og en halv orkan,
vi prøver på at se glade ud
imens vi tænker: fy for fa’en.

Næste dag har et højtryk bevæget sig
hele vejen fra Azorerne af.
Sol fra nord og til syd han lover,
han mente meget det han sagde.