Du smiler dit smil og jeg dåner
og glemmer mit hår der gråner.

Du ta’r min hånd og siger, jeg er smuk,
jeg smiler tilbage til dig.

Og sammen har vi vandret
gennem mange år,
gennem nætter og dage har vi gået.
Jeg tror at vi det når.

Men pludselig så er vi fremme,
du ranker din gamle ryg.

Vi ser på vores sidste solnedgang.
Hvor jorden dog er smuk.