Dagens børn bliver født i dag,
vræler sig ind i verden,
sutter på deres moders bryst
og glemmer ganske smerten.

Dagens børn de sover tit,
gud ved hvad de drømmer?
om i går da de ikke var født
og i fostervandet svømmer.

Dagens børn bliver voksne engang
og har glemt alt om fødselsdagen,
hvad tænkte vi da vi var små?
Det kan kun de små forstå.